Hold hackerne ude af din Joomla side.

Hold hackerne ude af din Joomla side.

17 april 2013,   By ,   0 Comments

Joomlas popularitet er med til at gøre systemet til et mål for hackere, ligesom det er tilfældet for alle andre populære CMS-systemer.

Det er vigtigt, at du holder din Joomla-side opdateret, så du undgår ubehagelige besøg fra hackere. Opdateringerne giver også en række nye funktioner til din Joomla-side – eksempelvis bliver din sides administrationsmodul væsentligt forbedret i de nyere udgaver af Joomla, og du får bedre mulighed for at styre indholdet på din side.

At opdatere Joomla er altså en fordel på flere fronter. Opdateringerne giver flere og bedre funktioner end de tidligere udgaver af Joomla, og gør samtidig din side mere sikker.

Sådan opdaterer du Joomla
Hvis din Joomla-version er nyere end 1.6, så er det ganske simpelt at opgradere din Joomla-version til den nyeste. Joomla har lavet en vejledning til, hvordan du opdaterer fra en gammel udgave af Joomla til en ny.

Benytter du dig i stedet af en Joomla-installation, der er ældre end version 1.6, så er processen for opgradering en anelse anderledes. Den indebærer flere trin end for de nyere udgaver, men det er mere vigtigt at få opdateret Joomla, fordi de ældre versioner indeholder en del sikkerhedshuller. Vejledning til at opdatere gamle Joomla-versioner kan findes her:
http://docs.joomla.org/Migrating_from_Joomla_1.5_to_Joomla_2.5

Hvis du vil gå endnu længere for sikkerheden i din Joomla-installation, vil vi opfordre dig til at tage et kig på den officielle sikkerheds-dokumentation for Joomla:
http://docs.joomla.org/Security